Laura Marie Fysioterapi
Specialiseret behandling og undervisning. Mental sundhed og trivsel er i fokus, og omdrejningspunktet er den neurofysiologiske respons på aktivitet og omgivelser.
Mine fokusområder
Behandling
Individuelle fysioterapeutiske behandlingsforløb for børn og unge, som har ondt i den generelle trivsel.
Undervisning
Oplæg og workshops for fagpersoner, der arbejder med børn og unge.
Fokus her er læren om neurofysiologiens rolle i børns adfærd og trivsel.
Flydeterapi
En terapiform i varmt vand for mennesker, der søger velvære, pause og indre kontakt.
Har du spørgsmål – eller brug for en afklarende samtale, er du velkommen til at skrive til mig.
Om mig, Laura Marie
Jeg er fysioterapeut – uddannet i 2012.
Fagligt og personligt er jeg optaget af de neurofysiologiske aspekter i det at have det godt.
Uhensigtsmæssig belastning i nervesystemet kan sætte langvarige spor i krop og sind – som smerter, sygdom eller svækket regulering, hukommelse og overblik. Det har jeg både lyst til og erfaring med at kunne påvirke i en god og sund retning – behandlende og forebyggende.
Jeg har et særligt fokus på børn og unge, som bøvler med den generelle trivsel, og som har svært ved at tage del i deres egen hverdag.
I individuelle behandlingsforløb hjælper jeg børn og deres forældre til at erfare og forstå nervesystemet, som vej til bedre trivsel og mestring (læs mere under “Behandling”).
For at tage hånd om disse børn, må de voksnes rolle og handlemuligheder anerkendes. Sparring og undervisning med fagpersoner omkring børn og unge har derfor en lige så stor faglig og personlig betydning for mig (læs mere under “Undervisning).